Internationalisering

Efterspørgselsdrevet internationalisering

Inno-MT arbejder målrettet med at hjælpe medlemmerne ud på udvalgte markeder. Dette sker først og fremmest igennem Inno-MTs lange række af internationale partnere rundt om i verden. Gennem disse samarbejdspartnere skaber Inno-MT løbende kontakt og dialog med udenlandske ”udfordringsejere”, der efterspørger konkrete løsninger. Når efterspørgslen vurderes tilstrækkelig relevant og reel, inviterer Inno-MT sekretariatet medlemmer med potentiel interesse i det pågældende emne og marked til at deltage i en international workshop med udfordringsejeren.

Derudover har Inno-MT gennem vores internationale partnerklynger indgået samarbejde med en række udenlandske ’business angels’ og mulige investorer, der løbende er på udkig efter nyudviklede teknologier. Som eksempel kan nævnes ACLIMA’s spanske investor netværk, der løbende efterspørger innovative, nye teknologier, samt platformen Nordic Innovation Accelerator (NIA), hvor internationale virksomheder udbyder deres udfordringer til nordeuropæiske SMVer. Muligheder offentliggøres løbende via Inno-MTs nyhedsbrev og LinkedIn.