C.K. Environment A/S

C.K. Environment arbejder med måling og analyse af gasser, væsker, fugt og temperatur.

C.K. Environment (CKE) er en danskejet ingeniørvirksomhed med domicil i Jonstrup ved Værløse. Med mere end 20 års erfaring i måling og analyse af gasser, væsker, fugt og temperatur er CKE kundernes naturlige valg af samarbejdspartner og leverandør af det nyeste og mest avancerede måle- og analyseudstyr.

CKE forhandler, servicerer og rådgiver om avanceret måle- og analyseudstyr. Deres løsninger er unikke og fleksible, samtidig med at de er teknologisk og miljømæssigt i front i udviklingen af nye løsninger, der imødekommer forskellige krav til beregninger og emissionsmålinger.CKE rådgiver om og forhandler måle- og analyseudstyr, der dækker ethvert formål inden for analyse af gasser, væsker, fugt og temperatur. Produkterne er fra førende leverandører i hele verden, og sammen med CKEs egen produktion af specialopgaver og systemer kan de imødekomme både standard og specielle krav.

CKEs kunder består af offentlige og private virksomheder med behov for måling og analyse af emissioner og måling på internt miljø.