Faze2

Faze2 er Green Marketing specialister med fokus på energi og cleantech.

Faze2 understøtter forretningsudvikling med deres Green Marketing forretningsmodel og bidrager med international marketing, sammen med et stærkt netværk af kompetente samarbejdspartnere.

FAZE2 har lavet projekter med mange teknologivirksomheder inden for energi og cleantech med fokus på eksportmarketing og salgsstøtte, samt mere strategiske emner som markedsvalg, indtrængningsstrategi og valg af marketingprofil.

FAZE2 er et bureau med freelance specialister, fx. www.purelines.dk, og kan derfor hurtigt indrette sig efter en opgave. Enten det er tekster, webløsninger eller salgsmaterialer til messer og salgsbesøg. FAZE2 samarbejder med www.fgt.dk om telemarketing, der finder nye leads overalt i verden og leverer databaser med navne og adresser. Når FAZE2 laver analyser af markedspotentiale, trækker de på Lindberg International. Fx har FAZE2 på denne måde screenet 20 europæiske markeder og valgt fokus og marketingprofil for en kunde i biomasse-fyrede varmeværker.

Endelig har FAZE2 udviklet en ny forretningsmodel for virksomheder med bæredygtige produkter, Green Marketing. Metoden bygger på 4 facetter, der maksimerer virksomhedens vedvarende konkurrencefordele.
FAZE2 deltager gerne i internationale projekter eller byder ind med det kommercielle indhold ved lancering af nye produkter. Branchemæssigt kan det være såvel biomasse, recycling eller mere generelt om cirkulær økonomi.